I mange hjem har hustruen og moderen ingen tid til at læse for at kunne få god oplysning, ingen tid til at følge børnene i deres udvikling; der er hverken tid eller rum for Frelseren, at han kan være en intim, kær ledsager. Lidt efter lidt synker hun ned til at blive en husslave. Hendes kræfter, tid og interesser opsluges af de ting, som er forgængelige. For sent vågner hun op og ser, at hun næsten er en fremmed i sit eget hjem. De dyrebare anledninger, som hun engang havde til ved sin indflydelse at berede sine kære for et højere liv, blev ikke benyttede og er nu tabt for bestandigt. |