Betydningen af at oplære børnene i rigtige diætiske vaner kan næppe overvurderes. Man må lære de små, at de skal spise for at leve, ikke leve for at spise. Denne undervisning bør begyndes, medens det spæde barn endnu ligger i moderens arme. Barnet bør få sin føde kun til bestemte tider, og med længere mellemrum, jo ældre det bliver. Det bør ikke få søde sager eller den samme føde, som ældre får, da det ikke kan fordøje disse ting. Omhu og regelmæssighed i spædbørns ernæring vil ikke alene forfremme sundheden og således gøre dem rolige og medgørlige, men også lægge grundvolden til vaner, som vil blive til velsignelse i fremtiden. |