I menneskets skabelse åbenbares en personlig Guds virken. Da Herren havde dannet mennesket i sit billede, var den menneskelige organisme fuldkommen i enhver henseende, men var uden liv. Da blæste en personlig, selvekststerende Gud livets ånde ind i denne organisme, og mennesket blev til et levende, forstandige væsen. Alle dele af den menneskelige organisme sattes i virksomhed. Hjerte, pulsårer, blodårer, tunge, hænder, fødder, sanser og åndsevner begyndte alle sammen deres arbejde og blev alle stillede under bestemte love. Mennesket blev til en levende sjæl. Ved Kristus, som er ordet, skabte en personlig Gud mennesket og gav det forstand og magt.