Idet Kristus tog menneskelig skikkelse på, kom han for at blive ét med menneskerne og for på samme tid at åbenbare vor himmelske Fader for syndige mennesker. Alene han, som fra begyndelsen af har stået i Faderens nærhed, og som var den usynliges Guds udtrykte billede, var i stand til at åbenbare guddommens karakter for menneskeslægten. Han blev i alle ting lig sine brødre. Han blev kød ligesom vi er; han var hungrig og tørstig og træt; han opholdt livet ved at spise og fandt vederkvægelse ved søvn. Han delte lod men menneskerne, og dog var han Guds uskattelige søn. Han var fremmed og en vandringsmand her på jorden; han var i verden, men ikke af verden; han blev fristet og prøvet, ligesom menneskerne i vor tid fristes og prøves, men levede alligevel et liv uden synd. Øm, medlidende, kærlig og altid hensynsfuld mod andre, fremstillede han Guds karakter og var hele tiden beskæftiget med at tjene Gud og menneskerne.