Jødernes ældste havde anbefalet høvedsmanden til Kristus af hensyn til den velvilje, han havde vist med vort folk". Han er vel værd," sagde de; thi han har bygget vores synagoge." Men høvedsmanden sagde om sig selv: Jeg er ikke værd." Men alligevel frygtede han ikke for at bede Jesus om hjælp. Han forlod sig ikke på sin egen godhed, men på Frelserens miskundhed. Det eneste, han havde at påberåbe sig var sin store trang."