Pottemageren tager leret og danner det efter sin vilje. Han ælter og bearbejder det; han adskiller det og trykker det sammen. Han hælder vand på det for derefter at tørre det; han lader det ligge en tid hen uden at røre ved det. Når det er fuldstændig bøjeligt, tager han fat på ny og danner et kar af det. Han giver det form, pudser og polerer det. Han tørrer det i solen og brænder det i ovnen. Således bliver det til at nyttigt kar. På samme måde ønsker den store Mester at skikke og danne os; og ligesom leret er i pottemagerens hånd, således skal vi også være i hans. Vi må ikke forsøge på at udføre pottemagerens hverv; vor del i arbejdet består i at overgive os til den store kunstner, at han kan danne os efter sin vilje.