Vi vil gerne ty til vore medmennesker for at finde medlidenhed og oprejsning hos dem i stedet for at se hen til Jesus. I sin nåde og trofasthed tillader Gud ofte, at de som vi sætter lid til svigter os, så vi kan lære, hvilken dårskab det er at forlade sig på mennesker og holde kød for sin arm. Lad os i ydmyghed og uegennytte stole fast på Gud. Han kender de sorger, som går os dybt til hjerte, men som vi ikke kan udtrykke. Når alting forekommer os mørkt og uforklarligt, så husk Kristi ord: "Hvad jeg gør, ved du ikke nu, men du skal forstå det herefter." (Joh 13,7)