Vi bør ikke tillade, at vore følelser let såres. Vi må leve, ikke for at værne om vore følelser og vor anseelse, men for at frelse sjæle. Når vi bliver interessrede i menneskers frelse, så vil vi ikke længere agte på de små uoverensstemmelser, som så ofte opstår i vor omgang med andre. Hvad andre end måtte tænke om os eller gøre mod os, så behøver det ikke at forstyrre vor enhed med Kristus og vort samfund med Guds Ånd. "Thi hvad er det for en ros, hvis I, når I synder og bliver slået, lider tålmodig? Men hvis I, når I gør godt og lider derfor, er tålmodige, dette finder nåde for Gud." (1Pet 2,20)