Det var meget magtpåliggende for Paulus, at Kristi ydmygelse måtte blive kendt og forstået. Han var overbevist om, at hvis menneskerne kunne ledes til at betragte det vidunderlige offer, som himlens majestæt havde bragt, så ville egenkærlighed forsvinde fra deres hjerter. Apostelen dvæler ved punkt efter punkt, for at vi i nogen grad må kunne fatte Frelserens underfulde nedladelse for synderes skyld. Han henleder først opmærksomheden på den stilling, som Kristus indehavde i himlen i Faderens skød. Dernæst åbenbarer han ham som den, der lægger herlighed til side, frivillig underkaster sig en tjeners ansvar og bliver lydig indtil døden, og det endda den mest vanærende, uhyggelige og smertefulde død døden på korset. Kan vi tænke på denne vidunderlige åbenbarelse af Guds kærlighed uden at fyldes med taknemmelighed og kærlighed og uden at få en dyb følelse af den sandhed, at vi ikke er vore egne? Sådan en herre bør man ikke tjene af ulyst eller af egennyttige grunde.