Den samaritanske kvinde, som talte med Jesus ved jakobsbrønden, havde ikke fundet Frelseren, førend hun vandrede hen til ham. Hun viste sig at være en mere virksom missions arbejder end hans egne disciple. Disciplene så intet i Samaria, som tydede på, at her var nogen lovende missionsmark. Deres tanker dvælede ved et stort værk, som skulle udføres i fremtiden; de så ikke, at der lige i deres nærhed var en høst, som skulle indsamles. Men denne kvinde, som de foragtede, blev et middel til, at en hel by fik Jesus at høre. Hun bragte ufortøvet lyset til sine landsmænd. |