Jo vigtigere pligter og jo større ansvar lægen har, desto større er hans behov for guddommelig kraft. Han må tage sin tid til at lægge de timelige ting til side for at hengive sig til betragtning af det evige. Han må modstå den indsnigende verdslighed, der således vil kunne indvirke på ham, at den kunne skille ham fra Gud, som er kilden fra al styrke. frem for alt bør han ved bøn og granskning af skriften stille sig under Guds beskyttelse. Han må til enhver en tid leve i bevidst overensstemmelse med de sandhedens, retfærdighedens og barmhjertighedens grundsætninger, som åbenbarer Guds egenskaber i sjælen. |