Lukas, forfatteren af det evangelium, som bærer hans navn var en missionslæge. I den hellige skrift kaldtes han "lægen Lukas den elskede." (Kol 4,14) Apostelen Paulus hørte om hans dygtighed som læge og opsøgte ham som en, til hvem Herren havde betroet en særskilt gerning. Han sikrede sig hans medarbejderskab, og i nogen tid ledsagede Lukas ham på hans rejser fra sted til sted. Efter en tids forløb efterlod Paulus Lukas i Filippi i Makedonien. Her vedblev han at virke i flere år både som læge og som en evangeliets forkynder. I sin virksomhed som læge plejede han de syge og bad om, at Guds helbredende kraft måtte hvile over dem. Således blev vejen åbnet for evangeliets forkyndelse. Hans held som læge skaffede ham mange anledninger til at forkynde Kristus blandt hedningerne. Men at forkynde evangeliet indbefatter helbredelse af legemlig sygdom. Legemlig helbredelse er knyttet til den evangeliske virksomhed. I den evangeliske gerning må undervisningens og helbredelsens værk aldrig skilles ad.