Da Kristus udsendte disciplene for at forkynde evangeliet, var troen på Gud og hans ord næsten forsvundet fra jorden. Blandt jødefolket, som gav sig ud for at have kundskab om Jehova, var hans ord blevet trængt til side af overleveringer og menneskelige grublerier. Egenkærlig ærgerrighed, trang til at gøre sig bemærket og lyst til vinding opslugte menneskernes tanker. Ligesom ærbødighed for Gud forsvandt, således forsvandt også medlidenhed med mennesker. Egenkærlighed herskede, og Satan fik sin vilje gennemført ved at bringe menneskeslægten i elendighed og forfald. |