Mange har ingen tro på Gud og har tabt al tillid til mennesker, men påskønne hjælpsomhed og venlige handlinger. Når de ser en, som uden nogen tanke om menneskelig ros eller belønning kommer til deres hjem og tager sig af de syge, bespiser du hungrige, klæder de nøgne, trøster de bedrøvede og med mildhed viser alle hen til hans kærlighed og medynk, hvis sendebud vedkommende er når de ser dette, så rør de deres hjerter. Taknemmeligheden kommer til syne, og troens flamme tændes. De ser, at Gud har omsorg for dem, og de er rede til at høre, når hans ord bliver læst.