Prædikanterne i vore konferenser behøver at gå forsigtigt overfor Gud. Apostlenes pålæg, »vær ydmyge« er stærkt påkrævet i deres tjeneste, ved omsorg for de sjæle der kunne sætte dem til regnskab, ved at søge at frelse de vildfarene. Du må være oprigtig overfor principperne, du må være retfærdig, ærlig og religiøs, men i det hele må du opelske hjertets sande ømhed, venlighed, og ydmyghed. Hvis en person er i vildfarelse, vær mere venlig mod ham, hvis du ikke er beskeden, kan du drive ham væk fra Kristus. Lad et hvert ord du taler, selv din stemmes toneleje, udtrykke din interesse i og sympati for sjælene der er i fare. Hvis du er hård, fordømmene, og utålmodig mod dem, gør du fjendens arbejde. Du åbner en fristelsens dør for dem, og Satan vil fremstille dig for dem som den der ikke kender Herren Jesus. De vil tænke at deres egen måde er rigtig, og at de er bedre end dig. Hvordan kan du da vinde de fejlende? De kan genkende ægte fromhed, udtrykt i ord og karakter. Hvis I ville lære anger, tro, og ydmyghed, må I have Jesu kærlighed i jeres egne hjerter. Den sandhed I tror på er i stand til at helliggøre sjælen og danne og forme hele mennesket, ikke kun at forandre hans ord og optræden, men ydmyge stolthed og rense sjælenes tempel fra al besmittelse.