Vore prædikanter behøver en karakteromdannelse. De burde føle det hvis deres arbejde ikke er gjort i Gud, hvis de er overladt til deres egne ufuldkomne anstrengelser, er de, af alle mennesker, de mest elendige. Kristus vil være med enhver prædikant, der ikke helt igennem kan have opnået karakterens fuldkommenhed, og søger meget oprigtigt at blive lig Kristus. En sådan prædikant vil bede. Han vil græde mellem indgangen og alteret, råbe i sjælens kval efter Herrens nærværelse for at være med ham; ellers kan han ikke stå foran folket, med hele himlen der ser på ham, og englenes pen der tager notat af hans ord, hans optræden, og hans ånd.