Kristus bad for at hans folk måtte blive ét ligesom han og Faderen var ét. Men kan dette forbund eksistere, kan det åndelige liv fastholdes, hvis du ikke kommer sammen med dem af samme dyrebare tro i tæt kristent fællesskab og andagt? Hvis du mener at du kan leve et kristenliv uden at benytte dig af de kristne privilegier, så har fjenden bedraget din sjæl. Jeg er frygtelig opsat på at råbe højt og ikke spare mig, og vise mit folk deres overtrædelse, og Jakobs hus deres synder. Uanset hvilken stilling du måtte have, om det er læger, købmand eller prædikanter, eller mennesker i andre livsforretninger, så har du ikke ret til at betynge dig med tunge byrder der er så alvorlige at bære, og undskylde dig med at du har for meget at lave. Hvis du har meget at gøre, uanset hvor væsentligt det er, at du har Herren Israels Gud til at stå ved din side, så du endog kan bære åget sammen Ham, som er sagtmodig og ydmyg af hjerte. Kristus siger: »Uden mig kan I intet gøre.« I kan være foruroliget for deres sjæle, hvis I lader bekymringerne fortrænge Guds sandhed i hjertet. Hvis jeres medsammensvorne er verdslige, som smigrer jer, og fortæller hvor pæne I er, og hvilken store ting I kan gøre, og I elsker denne uhellige nonsens, kan I nok føle at I er i fare; for jeres moralske smag forvanskes, jeres opfattelsesevne sløves. Du har svigtet Libanons kolde lud, for vandet er kommet fra andre steder. Du kan ikke bevare din åndelighed med mindre du får føde fra Kristus, spiser hans kød og drikker hans blod. Hvert øjeblik er pålagt evige ansvar. Når et menneske begår sig med sine medmennesker bemærkes alle forretninger med den højeste integritet; og alligevel lader du ikke, ved de retfærdighed og rimelighed i dine forretninger, lader dig optage så meget af tidens ting at du ikke bliver opmærksom på det, der har evig betydning. Sindet og kroppen må ikke behandles uforsigtigt. Du må ikke handle formasteligt, for du tilhører ikke dig selv, du er blevet købt for en pris, og er under hellig forpligtelse at holde Guds ejendom i en god tilstand. Du er ikke pålagt at forhale dit arbejde, indtil du træt og udmattet, og kan ikke gå ind i religiøst arbejde for at passe den åndelige sundhed. Når du bemærker at din åndelige fremgang ligger i anden række, misbruger du Guds ejendom. Når du bruger upassende meget energi på forretninger, så bedrager du sjælen for at kunne fæstne sig ved det evige livs ord, og således ikke modtage den nødvendige næring og inspiration, for at kunne opretholde det åndelige liv. Derved bliver du ikke verdens lys, og kan ikke repræsentere din bekendende Herre for de folk du omgås med.