En appel til vore prædikanter og konferensebestyrelser kapitel 3. 33.     Fra side 33 i den engelske udgave.tilbage

Den personlige hengivelse forsømmes så sørgeligt

Det er rigtigt at ethvert øjeblik er dyrebart, og ikke et af dem må spildes; men det er når du får Helligåndens nåde igennem troen på Gud, at du er kvalificeret til at udføre dine forskellige pligter, og kan arbejde med øjnene rettet mod Guds ære. Se på fortidens, dage, uger og måneder, og se om dit livs arbejde ikke har været langt, kompliceret røveri af Gud, fordi du ikke har husket på ham, og har ladet evigheden være ude af dine beretninger. Forsømmes de åndelige ting, har du ikke kun berøvet din egen sjæl, men din families sjæle; for søger du timelig berigelse, ved at forsømme den himmelske oplysning, har du hverken fysisk eller mentalt været i stand til at uddanne og oplære dine børn til at holde sig på Herrens vej. Hvor længe skal den slags røveri fortsætte fra de menneskers side som påskønner deres arbejde højt, og alligevel lader deres arbejde være den ene ting som bemærker deres arbejde som accepteret af Gud – hjertets helligelse, sand renhed? Du får Gud ud af dine tanker, beder knapt nok til ham, og påberåber dig dog at udøve din begrænsede visdom for en stor godtgørelse af penge. Og dog erklærer Kristus: »Uden mig kan I intet gøre.« »Hvad gavner det et menneske at vinde den hele verden, og dog bøde med sin egen sjæl?« Vil du erstatte dit håb for himlen, med en verdslig vinding? Der er der faktisk mange som gør. Satan har fremholdt sit fristende lokkemiddel, og de gik ind på hans betingelser. Skulle træet skæres over, ville det ligge fladt til jorden, - fortabt, fortabt for altid!
Ellen G. White

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.