Hvilken kraft har Herren forbeholdt til at nå dem med, som har sat hans advarsler og irettesættelser til side og har anerkendt Guds Ånds Vidnesbyrd til ingen højere kilde end menneskelig visdom? Hvad kan du som har gjort dette, gøre i dommen, give Gud som undskyldning for at vende dig fra de beviser Han har givet dig, at Gud han arbejdede? »På deres frugter skal I kende dem.« Nu vil jeg ikke remse de beviser op for dig, som har været de to sidste år for den måde Gud har behandlet Sine udvalgte tjenere på; men det nuværende bevis for Hans virke er åbenbaret for dig, og som du nu er forpligtet til at tro. Du kan ikke forsømme Guds advarselsbudskab, du kan ikke forkaste dem eller behandle dem let, men i fare for fuldstændigt tab. »Smålig kritik, latterliggørelse og fordrejninger kan kun få frit løb på bekostning af jeres egne sjæles forringelse. Brugen af sådanne vågen vinder du ikke dyrebare sejre ved, men forringer snare sindet, og adskiller sjælen fra Gud. Hellige ting bringes ned på niveau med det almindelige, og der skabes en tilstand af tingene skabes som behager mørkets fyrste, og sårer Guds Ånd bort. Smålig kritik og rigtig kritik efterlader sjælen blottet for nådens dug ligesom Gilboas bakker var blottet for regn. Fortrolighed kan ikke indgå i deres dom, som hengiver sig i latterliggørelser og fordrejelser. Deres råd og beslutninger kan ikke tillægges nogen vægt. Du må frembære de guddommelige legitimationer før du tager afgjorte stridt til at forme arbejdet i Guds sag.