Min vejleder gav mig advarende og irettesættende ord at sige til dem som tog del i dette foretagende, som ikke var sene til at udtrykke deres anklager og fordømmelse. I sit hovedindhold lød irettesættelsen sådan: Herren har ikke været til stede ved dette råd, og der var en stridens ånd i blandt rådgivere. Disse menneskers sind og hjerter er ikke under Guds Ånds kontrollerende indflydelse. Lad vor tros fjender være dem der antyder og udvikler sådanne planer, som I nu giver udtryk for. Ud fra verdens synspunkt er disse planer ikke anstødelige; men de som har set himlens lys skal ikke antage dem. Det lys som Gud har givet bør respekteres, ikke kun for vor egen skyld, men også for Guds menigheds skyld. De skridt som nu ganske få tager, kan ikke følges op af Guds restfolk. Din kurs kan ikke understøttes af Herren. Det er tydeligt at I kender af den måde I har lagt planer ud fra, er uden Hjælp fra Ham som er mægtig i råd; men Herren vil arbejde. Dem som har kritiseret Guds arbejde må have salvet deres egne øjne, for de har følt sig mægtig i egen styrke; men der er Én som kan binde den mægtiges arm, og tilintetgøre den kloges råd.