Løvekulen afskrækkede ikke Daniel fra at passe sine pligter til stadighed. Han skjulte ikke sine hensigter eller fornedrede ikke sin farve-kulør fordi døden truede ham da han stod tro mod sin Gud. Tre gange om dagen, over for kongens dekret, søgte han Herren i sit kammer, med sit vindue åbent mod himlen. Han blev kastet i løvekulen, men Gud befriede ham.