»Thi så sagde Herren til mig, da hans hånd greb mig med vælde, og han advarede mig mod at vandre på dette folks vej: Kald ikke alt sammensværgelse, hvad dette folk kalder sammensværgelse, frygt ikke, hvad det frygter, og ræddes ikke! Hærskares Herre, ham skal i holde hellig, han skal være eders frygt, han skal være eders rædsel. . . . . Nej! Til læren og vidnesbyrdet! Således skal visselig de komme til at tale, som nu er uden morgenrøde.« Verden skal ikke være vort kriteritum. Lad Herren arbejde, lad Herrens stemme blive hørt.