Så langt tilbage som i 1882, fik vort folk vidnesbyrd af dybeste interesse på punkter af vital betydning, om værket, og den ånd som bør karakterisere arbejdet. Fordi disse advarsler er blevet forsømt, er de samme onder som de udpegede blevet gemt af mange, og forhindrede værkets fremkomst, og bragt mange sjæle i fare. Satan er lysvågen, og medens mennesker sover, sår han sit rajgræs. Idet oprørsværket betragtes, fremstilles Satan som en brølende løve, der går omkring og opsøger hvem han kan opsluge. Dem som er selvtilstrækkelige, som ikke mærker nødvendigheden af stadig bøn og årvågenhed, vil blive omsnæret. Gennem levende tro og alvorlig bøn må Guds skildvagter få del i guddommelig natur, ellers vil de kun arbejde efter bekendelse for Gud, men i virkeligheden yde tjeneste til mørkets fyrste. Fordi deres øjne ikke er salvet med himmelsk øjnsalve, forblinde deres forståelse, og de vil være uvidende om fjendens listige bedrag. Deres syn vil forvanskes i deres afhængighed efter menneskelig visdom, som er tåbelighed i Guds øjne.