Særlige vidnesbyrd til prædikanter og medarbejdere — Serie A nr. 3 kapitel 12. 56.     Fra side 56 i den engelske udgave.tilbage

Overholdelse af sabbaten

Lad ingen åbne vejen for fjenden så han kan gøre sit arbejde. Lad ingen hjælpe ham til at fremme hans tyranniske kræfter, for vi er endnu ikke rede til at møde dem. Vi behøver Helligåndens blødgørende, betvingende, lutrene indflydelse, til at forme vore karakterer, og til at bringe enhver tanke i fangenskab med Kristus. Det er Helligånden som vil sætte os i stand til at sejre, der vil lede os til at sidde ved Jesu fødder, som Maria gjorde, og lære hans hjertes ydmyghed og beskedenhed. Vi behøver at blive helliggjort ved Helligånden hver time på dagen, for ikke at vi skal blive fanget af fjenden og vore sjæle bliver bragt i fare. Der er en stadig fristelse i at ophøje selvet, og vi må vogte os meget mod det onde. Vi behøver hele tiden at være på vagt så vi ikke viser overlegenhedens, kritikkens og fordømmelsens ånd. Vi burde søge at undgå det meget fremherskende onde, og ikke åbenbare noget der ligner Satans kendetegn der vil afskrække og tage modet fra dem hvem vi kommer i kontakt med. Vi skal arbejde som Kristus gjorde - drage, bygge op, ikke rive ned. Det er naturligt for nogle at være skarpe og diktatoriske, tyrannisere Guds arv; og på grund af at disse egenskaber vises, er værdifulde sjæle mistet for sagen. Årsagen til at mennesker har vist disse ubehagelige karaktertræk er fordi de ikke er forbundet med Gud.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.