Gud, mesteren
Tiden går stærkt, og penge er svære at skaffe; men Gud vil åbne vejen for os fra kilder uden for vort eget folk. Jeg kan ikke se hvordan nogen kan gøre undtagelser ved at modtage gaver fra dem som ikke er af vor tro. De kan kun gøre det ved at indtage yderliggående synspunkter, og ved at skabe sig spørgsmål som de ikke har ret til at gøre. Det er Guds verden, og hvis Gud kunne røre ved de menneskelige repræsentanter så at det land som har været i fjendens hænder kan blive taget i vore hænder, så at budskabet kan blive forkyndt i hinsides regioner, skal mennesker da spærre vejen med deres snæversynede forestillinger? En sådan samvittighedsgrund som denne er alt andet end sund. Helligånden leder ikke mennesker til at tilstræbe en sådan sag. Lad alle være forsigtige med hvordan de lægger sig selv mellem Gud, Den Store Mester, og hans folk. Vi burde se og erkende hans arbejdes forudseenhed, og bøje os for hans myndighed. Lad enhver Guds budbringer passe sit eget særlige arbejde, og ikke jage ind i et arbejde der udelukkende er efter hans egen klogskab og opfindelse. Lad Guds sendebud sætte sig på barmhjertighedens sæde, så de kan få visdom og nåde til at kende Gud, til at forstå hans arbejder. Gudskendskabet vil give dem velafbalancerede tanker og sund dømmekraft, så de ikke vil flytte sig pludseligt i denne kritiske og vigtige periode af jordens historie.