Gud beordrer sit arbejde
Jeg bliver bedrøvet når jeg ser at mennesker prøver at markere de nøjagtige fremgangsmåder, som missionærer i fjerntliggende lande skal følge. Vi må lægge sagerne mere i hænderne på ham vi vil følge, så han kan arbejde gennem hans udpegede repræsentanter som han finder passende. Vi skal ikke tro at alt vil blive bragt under få begrænsede menneskers domsmyndighed, mennesker som ellers hele tiden behøver at se på Gud efter visdom ellers vil de gøre sørgelige bommerter. Gud planlægger ikke at have alt samlet sammen på Battle Creek.* Han vil have mennesker til at stå til side, og ikke lade mærke at hans arbejde helt afhænger af dem og det stadige spørgsmål der må blive henvist til i deres dom. Det er svært for mig at sige hvad jeg vil at gøre, men i Herrens navn løfter jeg faresignalet. Ansvarlige mennesker burde frygte og bæve for dem selv. De burde ikke føle sig for dygtige til at gå forbi ham som har sagt, »følg mig.« Gud er ikke tilfreds med at mennesker i fjerne lande må vente før de tør tage et skridt. Vi burde tro på at Herrens kraft kan lede, for han har sit eget arbejdes indretning. Han vil give visdom og forståelse til hans repræsentative mennesker i enhver del at hans store moralske vingård. Han siger, »ikke I har udvalgt mig, men jeg har udvalgt jer og sat jer til at gå hen og bære frugt.« Til mine brødre på Battle Creek vil jeg sige: Herren behøver ikke at sende hans ordre til hans budbringere i alle dele af verden gennem Battle Creek. Han lægger ikke dette ansvar på alle dem som påtager sig at sige til hans arbejdere, »gør dette« og »du skal ikke gøre dette“ er Gud vanæret når mennesker føres til, at se på Battle Creek i så stor en grad.