14.januar, 1894.
Herren er hurtig til at arbejde med større kraft blandt os, men der er en fare for at impulserne lader os føre derhen hvor Herren ikke ønsker at vi skal gå. Vi må ikke tage et skridt så vi må gå samme vej tilbage. Vi må gå alvorligt, forsigtigt, og ikke gøre brug af urimelige talemåder eller tillade vore følelser at blive overanstrengt. Vi må tænke roligt og arbejde uden sindsbevægelser; for der er dem som let bliver ophidset, som vil tage imod uforsigtige udtryk og gøre brug af yderliggående udtalelser for at skabe spænding, modvirke det vigtige arbejde som Gud skulle gøre. Der er en slags mennesker der hele tiden skal hen i en anden tankebane, som vil tage noget mærkeligt og vidunderligt og nyt; men Gud vil at alle skal tage det roligt, hensynsfuldt, og vælge vore ord i harmoni med den grundfæstede sandhed for denne tid, der kræver at blive bragt til sindet så fri for følelser som muligt, så længe det stadig bærer den styrke og højtidelighed som det sømmer sig. Vi må vogte os mod kommende yderligheder, vogte os mod hjælpe dem som enten vil være i ilden eller i vandet.