De mennesker der nu står foran folk som Kristi repræsentanter, har generelt mere evne end de har oplæring, men de bruger ikke deres evner, de bruger ikke deres evner ved at udnytte deres tid og lejligheder bedst muligt. Næsten alle prædikanter i marken, har anvendt deres Gudsgivne styrke, de må ikke kun være dygtige til at læse, skrive, og grammatik, men selv i sprog. Det er væsentligt for dem at sætte deres mål højt. Men der har dog været et lille mål i at sætte deres styrke på prøve for at nå en ophøjet standard i kundskab og i religiøs indsigt. Vore prædikanter må aflægge Gud et regnskab for nedbrydelsen af de talenter han har givet for at forbedre udøvelsen. De kunne have gjort ti gange mere klogt arbejde om de så ville blive intellektuelle giganter. Hele deres erfaring fra deres høje kald er forsimplet fordi de er tilfredse med at blive hvor de er. Deres anstrengelser for at opnå kundskab vil ikke spor hindre deres åndelige vækst hvis de vil studere med rette motiver og rette mål.