Selvet vil altid sætte selvet højt. Når mennesker mister deres første kærlighed, holder de ikke Guds bud, og da begynder de at kritisere andre. Denne ånd vil hele tiden blive tilstræbt til endens tid. Satan søger af fremme den således at brødre i deres uvidenhed kan søge at fortære andre. Gud er da ikke herliggjort men stærkt vanæret; Guds ånd er bedrøvet. Satan jubler, fordi han ved at hvis han kan sætte broder til at vogte broder i menigheden og nogle vil blive modløse og afskrækket i prædikantgerningen så de forlader deres pligter. Dette er ikke Helligåndens arbejde; en kraft nedenfra arbejder i sindets kamre og i sjælens tempel for at sætte hans kendetegn hvor Kristi kendetegn skulle være.