Herren rører ikke ved sine arbejdere for at få dem til at tage en retning der vil fremkalde trængselstider før tiden. Lad dem ikke bygge en adskillelsesmur mellem dem selv verden, ved at fremme deres egne ideer og forestillinger. Nu er der i det hele taget meget af den slags, hos vore brødre. Advarselsbudskabet har ikke nået ret mange i verden i de mange byer der er lige ved hånden, og at tælle Israel er ikke et arbejde efter Guds plan. Lige så længe som vi er i denne verden, og Guds Ånd strides med verden, modtages vi ligesom ubegunstigede modtages. Vi skal give verden sandhedens lys som det er fremstillet i de indviede skrifter, og vi skal tage imod dem fra verden som Gud tilskynder os til at gøre i hans sags bedste. Herren rører stadig ved kongers og myndigheders hjerter til sit folks bedste, og det tilkommer ikke dem som er så dybt interesserede i spørgsmålet og religiøs frihed at frasige sig nogen anden gunst, eller undlade at modtage den hjælp som Gud har påvirket mennesker til at give, for hans sags skyld. Vi finder eksempler i Guds ord om denne særlige sag. Kyros, konge af Persien, lavede en proklamation udover hele hans rige, lod det nedskrive og sagde: »Perserkongen Kyros gør vitterligt: Alle jordens riger har Herren, Himmelens Gud, givet mig; og han har pålagt mig at bygge ham et hus i Jerusalem i Juda. Hvem iblandt eder, der hører til hans folk, med ham være hans Gud, og han drage op til Jerusalem i Juda og bygge Herrens, Israels Guds, hus.« En anden befaling var udstedt af Darius for opbygningen af Herrens hus, og det står optegnet i Ezra det sjette kapitel. Herren Israels Gud har sine goder i de utroendes hænder, men de bliver brugt til fordel for det som skal gøres for en falden verden. De repræsentanter gennem hvem disse gaver kom kan åbne veje hvor sandheden kan gå. De kan ikke have sympati med arbejdet, og ingen tro i Kristus, og ingen udøvelse af hans ord; og deres gaver vil ikke blive afvist af den grund.