Lad der være en alvorlig overvejelse af disse ord. Lad ingen sige, "Det betyder intet for mig om jeg er kristen." Hvem siger så dette, dig selv eller ham der læser hjertet? Den utro tjener havde fået alvorlige ansvar betroet; for verden viste han sig som en Kristi tjener; men, oh, hvor er det sørgeligt for ham selv, og for alle der i forbindelse med ham; han er en ond tjener. Han bringer sin herres gods i fare. Han lærer sjæle at træde på Guds hellige lov. Han kalder Kristus »Min herre«. Men han siger, »Min herre lader vente på sig.« Han siger ikke at Kristus vil komme; han bespotter ikke den forestilling om hans genkomst; men han fortæller folk at hans komme er udskudt. Han fjerner den overbevisning fra andres sind at Herren kommer snart. Hans indflydelse leder mennesker til overmodig, ligegyldig, udsættelse. Således er de ikke på deres vagt og de gengiver den utrofaste vagtmands ord; og endnu andre hører disse ord, men i deres onde ånd er mennesker indgroet i deres verdslighed og sløvhed. Deres kurs er nedadgående, ikke opadgående; de ser ikke efter og fremskynder Guds dag. Jordisk forbitrelse, og fordærvene tanker, tager besiddelse i sindet.