Heri overgiver hans kærlighed sig selv på den mest utrolige måde til den oprørske slægt. Hvilket syn for englene at skue! Hvilket håb for mennesket, »at Kristus døde for os, medens vi endnu var syndere«! Den retfærdige led for uretfærdige; han bar vore synder i hans egen krop på træet. »Han som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvor skulle han kunne andet end skænke os alt med ham?«