“Da sagde Jesus til dem: »Endnu en kort tid er lyset hos jer. I skal vandre, mens I har lyset, for at ikke mørket skal få bugt med jer. Og den, der vandrer i mørket, ved ikke, hvor han går hen. Tro på lyset, mens I har lyset, så I kan blive lysets børn!« Nogle folk på Battle Creek-skolen har en falsk idé om hvad deres pligt er. Herren himlens Gud har fået sin Helligånd fra tid til anden til at bevæge de studerende på sjolen, så de kan anerkende ham, på alle deres måder, så at han kan lede deres stier. Til tider har Helligåndens menifestationer været så tydeligt at studerne er blevet glemt, og den største Lærer verden nogen sinde har kendt, har gjort sin røst hørbar, og siger: ”Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle.« Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.« Herren bankede på hjerternes dør, og jeg så at Guds engle var til stede. Lærerne lod til at ikke anstrenge sig særlig for henlede eleverne opmærksomhed til Guds ting, men Gud havde en vagtmand på skolen, og selvom hans tilstedeværelse var usynlig, kunne hans indflydelse mærkes. Der viste sig igen og igen tegn på den hellige Vagtmands tilstedeværelse på skolen. Jesu røst har igen og igen talt til de studerende, der siger: ”Se, jeg står for døren og banker; om nogen hører min røst og åbner døren, da vil jeg gå ind til ham og bolde nadver med ham, og han med mig.”