På damperen "Alameda" på det vide ocean,
17.november, 1891.
Genløsningen er en del af den guddommelige natur. Det er Guds forret at kunne genopbygge og ikke at ødelægge. Gud Søn var overgivet til døden før verdens grundlæggelse. Syndens eksistens er uforklarlig; derfor ved ingen sjæl hvad Gud er indtil han ser sig selv i det lys der tilbagekastes fra Golgathas kors, og afskyer sig selv som en synder i sin sjæls bitterhed. Når hans sjæl råber ud i et stort behov efter en syndstilgivende frelser, da er Gud åbenbaret som nådig, fuld af medlidenhed og tilgivelse og kærlighed, langmodighed og tålmodighed. Enkeltvis og som menighedsmedlemmer, er vi, hvis vi er trofaste tjenere for Jesus Kristus, arbejdere sammen med Gud. Når én er slået af fjenden og såret og begår fejl, må vi som trofaste og sande over for Mesteren, som medarbejdere sammen med Gud, tage det missions arbejde op der ligger lige for os, vi må arbejde for at helbrede, ikke for at ødelægge og destruere. Håbet vi har i Jesus er fordi vi er syndere. Vi har ret til at kræve en Frelser. Og så er der dem, på nogle af vore institutioner der omgås hinanden, der fejler, lad ingen mennesker spille en rolle i anklage, fordømmelse, og nedbrydning, som om de var fejlfrie.