Hvordan betragter mennesker Herrens arbejde når de føler dem selv frie til at være udlydige, utaknemmelige, uhellige, fordømmende, og brutale, holder af at tjene dem selv hellere end Herren? Dem der holder fast om de indviede tillidsposter skaber deres egen skæbne ved den ånd og karakter de udviser; og tænker de nogen sinde på hvordan deres gerninger vil forekomme ved dommen? Hvis den betydningsfulde sandhed for denne tid var et blivende princip i deres sjæle der forkynder i Herrens arbejde, hvor alvorligt ville de så ikke anstrenge sig for at opnå karakterens fuldkommenhed, så de kan omgive de sjæle som de er kommet i kontakt med, med en livgivende og hellig atmosfære der ville tage imod de ydmyge og sønderknustes hjerter!