Det er en Guds lov at hvem som helst der tror sandheden som den er i Jesus vil gøre den kendt. Den enkeltes tanker og overbevisninger vil søge efter udtryk. Hvem som helst der værner om utroskab og kritik, hvem som helst der føler sig egnet til at bedømme Helligåndens arbejde, vil sprede den ånd han er optaget af. Det er den utroendes og vantros og modstanderens natur mod Guds nåde der gør dem selv til medfølt og hørt! Når sindet er påvirket af disse principper vil det altid tragte efter at lave en plads for sig selv og få tilhængere. Alle der vandrer ved siden af en frafalden vil blive gennemsyret af hans ånd i at dele med andre deres tanker og resultatet af deres egne spørgsmål, og de følelser der foranledigede deres handling; for det er ikke en let sag at undertrykke den grundsætning hvorpå vi handler. Nogle som der regnes med at blive hjertet og sjæls hengivet til Gud handler i modsætning til ham og hans arbejde. Andre har givet dem tillid, men bedrag dækker dem som et klædningsstykke. Deres tanker er styret af en hvileløs, ubetvingelig kraft, en begærlighed til at røbe deres indstilling. Sådanne frø er sået overalt. Med et delvis udtrykt synspunkt kaster de tvivl og vantro over sandheden. Der er dem der ikke er i harmoni med vidnesbyrdene fordi mennesker i høje betroede embeder har udtrykt dem selv som ikke i harmoni med dem; for vidnesbyrdene falder ikke sammen med deres anskuelser, men irettesætter ethvert spor af selviskhed.