Særlige vidnesbyrd for prædikanter og medarbejdere – nr 6 kapitel 4. 41.     Fra side 41 i den engelske udgave.tilbage

Ansvarlig for forbindelse til Guds værk

»Men dig, menneskesøn, har jeg sat til vægter for Israels hus; hører du et ord af min mund, skal du advare dem fra mig. Når jeg siger til den gudløse: »Du skal visselig dø!« og du ikke taler for at advare ham mod hans vej, så skal den gudløse vel dø for sin misgerning, men hans blod vil jeg kræve af din hånd. Advarer du derimod den gudløse mod hans vej, for at han skal omvende sig fra den, og han ikke omvender sig, så skal han dø for sin misgerning, men du har reddet din sjæl.« »Når jeg siger til den retfærdige: »Du skal visselig leve!« og han stoler på sin retfærdighed og øver uret, så skal intet af hans retfærdighed tilregnes ham, men han skal dø for den uret, han øver. Og når jeg siger til den gudløse: »Du skal visselig dø!« og han omvender sig fra synd og gør ret og skel, idet han giver pant tilbage, godtgør, hvad han har ranet, og følger livets bud uden at øve uret, så skal han leve og ikke dø; ingen af de synder, han har gjort, skal tilregnes ham; han har gjort ret og skel, visselig skal han leve. Og så siger dine landsmænd: »Herrens vej er ikke ret!« Men det er deres vej, som ikke er ret. Når den retfærdige vender sig fra sin retfærdighed og øver uret, skal han dø; og når den gudløse omvender sig fra sin gudløshed og gør ret og skel, skal han leve! Og dog siger I: Herrens vej er ikke ret!« Jeg vil dømme eder hver især efter eders veje, Israels hus.«

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.