Dem som vil se på menneskelige sjæle i Golgatha korsets lys behøver ikke at fare vild med hensyn til den vurdering der sættes på dem. Årsagen til hvorfor Gud tillod nogle i menneskeslægten at blive rige og nogle at blive fattige vil forblive som et mysterium for mennesker til evighed, medmindre de går i rigtigt forhold med Gud og udfører hans planer, i stedet for at handle med deres egne selviske ideer. Ved det at et menneske er rigt bliver han sat højere end hans fattige nabo. Gud lader solen skinne på de retfærdige og de uretfærdige, og denne sol repræsenterer Kristus, retfærdighedens sol, der skinner som verdens lys, giver hans velsignelser og benådninger, synlige og usynlige, lige meget til rige og fattige. Dette princip skal lede vor adfærd hen til vore medmennesker. Herren er den højeste moral-overbevisnings lærer, de ædleste principper; og intet menneske kan fravige disse og blive skyldfrie. Det er den højeste forhånelse mod Guds godhed at betvivle det om han ville være villig for os at tildele andre velsignelser, åndelige og timelige, som han frit har givet os.