Cooranbong, Australien, 10.september, 1896.
Mange formænd i statskonferenserne er ikke opmærksom på det der er deres arbejde - at se efter om forstanderne og menighedstjenerne i menighederne gør deres arbejde i menighederne, ved at se efter at en trofast tiende bliver bragt i hus. Malakias har beskrevet nærmere at de ejendoms forhold afhænger af at bringe det til Guds skatkammer som er hans eget. Dette princip behøver at blive bragt ofte frem for mennesker der er efterladende i deres pligter for Gud, og som er ligegyldige og letsindige i at bringe deres tiende gaver og ofringer til Gud. »Skal et menneske bedrage Gud?« »Hvorved har vi bedraget dig?« er spørgsmålet fra den troløse tjener. Svaret kommer tydeligt og bestemt: »I... bedrager dog mig, ja, alt folket gør det! Bring hele tienden til forrådshuset, så der kan være mad i mit hus; sæt mig på prøve der med, siger Hærskares Herre, om jeg da ikke åbner eder himmelens sluser og udøser velsignelse over eder i overmål.« Læs venligst hele dette kapitel, og se om ord kunne siges mere klart og udtrykkelig end disse. De er så udtrykkelige at ingen der ønsker at forstå hele hans pligt til Gud behøver at gøre nogen fejltagelse i den sag. Hvis mennesker bringer nogen undskyldning for hvorfor de ikke udfører denne pligt, er det fordi de er selviske, og har ikke Guds frygt og kærlighed i deres hjerter.