Der er i denne verden hjerter der råber højt efter den levende Gud. Men den hjælpeløse menneskenatur har været fødet med modbydelig mad; prædikener der ikke tilfredstiller sultne og hungrene sjæle er blevet givet til menighederne. I disse prædikener er der ikke den guddommelige tilkendegivelse der rør sindet og danner en glød i sjælen; tilhørerne kan ikke sige, "Brænder det ikke inden i vore hjerter, når han taler til os på denne måde, og når han åbner skrifterne for os?" En overflod af avner gives til folk, men dette vil ikke vække synderen eller kende sjæle skyldig i synd. De sjæle der kommer for, at høre, mangler en tydelig og ligefrem præsentation af sandhed. Dem der har smagt af Guds ord har i lang tid været i en atmosfære hvor der ikke er nogen Gud, og de længes efter den guddommelige nærværelse.