Frelseren bemærker alle vore gerninger, som om det bliver gjort mod ham selv; for han identificerer sin interesse med den lidende menneskehed. Enhver som nævner Jesu navn kaldes, så langt som det ligger i hans kraft, at hjælpe enhver sjæl på vejen mod himlen. Men ingen må føle at Kristus har sat dem på domssædet for at afsigedom over en bror eller søster som er elendig, eller som falder i vildfarelse. Mange hjerter bliver stærkt forslået, om hvem disse ord tales passende til måtte bringe fred og hvile. Disse sjæle er en prøve for deres brødre og søstre, åbenbarer hvad der er i hjertet. Hele himlen ser på hvordan vi behandler dem som behøver vor hjælp. Det er dette som åbenbarer om den glødende ild fra den første kærlighed stadig brænder på hjertets alter.