“Derpå lod han mig se ypperstepræsten Josua, og han stod foran Herrens engel, medens Satan stod ved hans højre side for at føre klage imod ham.” Zakarias 3,1. Disse ting er skrevet til vor gavn, og vi skal studere ordet i alle disse ting nu, for de gælder især os. Der skal være en trængselstid, som aldrig har været siden der var et folk. Vort arbejde er at prøve at udluge alt der smager af hævn og trods fra vore prædikener, og modvirker vore menigheder og enkeltpersoner, fordi det ikke er Kristi vej og metode. Han erklærer ikke skarpe irettesættelser imod dem som ikke kender sandheden, men imod dem som Gud har gjort til forvaltere af helligt ansvar, et folk udvalgt og foretrukket med alle timelige og åndelige fortrin, og alligevel ikke bære nogen frugt. De mest højtidelige ansvar for det jødiske folk, var da Jesus var i deres mindste. Det var en slægt, en slægt som forkastede ham, som vr den skyldige. Nogle gange talte Jesus ved advarsler, domme, ved velsignelser og sagde indad: ”Og dog vil I ikke komme til mig for at få liv.” Advarsler, bebrejdelser, overbærenhed og tålmodighed er ved at ophøre. Bemærk forbandelsen af figntræet, der repræsenterede det jødiske folk, blev dækket af bekendelsens blade, min ingen frugt kunne findes derpå. Den forbandelse der blev erkæret over figntræet, repræsenterede den moral, tænkende og levende agent, forbandet af Gud, levede som jøderne i fyrre år efter denne hændelse, og dog er død. Bemærk de andre træer,d er repræsenterede Hedningene, var ikke dækket. De var uden blade, foregav sig ikke for at kende til Gud. Deres tid til at give frugter var ikke endnu.