Moses sagde, »Når de har en retssag, kommer de til mig, og jeg dømmer parterne imellem og kundgør dem Guds anordninger og love.« Dette arbejde skal stadig gøres, og hvis mennesker som bærer på ansvar ikke vil gøre det, så må det overdrages til andre. Herrens arbejde må kunne bæres frem uden svig, hykleri eller begærlighed. I hans belæring til Moses fremstillede Herren meget tydeligt deres karakter som skulle udfylde vigtige embeder som rådgivere. De skal være »dygtige mænd, som frygter Gud, mænd, som er til at lide på og hader uretfærdig vinding.« Herrens råd har mærkeligt nok været forsømt. Der er mennesker i hellig tillid som, skønt irettesættelse, ingen bekymring har for det. Nogle der i årevis har stået som rådgivere er frimodigt nok begyndt at ikke tage imod de vidnesbyrdene der gives.* I triumfering har de erklæret at mange af vore mest ansvarlige mænd har mistet deres tro på budskabet der kommer fra søster White. Således er lysets forkastere blevet styrket i deres utro og føler at de ubetinget havde et stærkt bagland. Mennesker der har haft lyset vandrer i modsætning til lyset. Disse ord er givet: »Thi sandhed snubler på gaden, ærlighed har ingen gænge.« Utroens malaria har spredt sin dødelige atmosfære udover rækkerne, nr og fjern. Alt dette begyndte ganske tydeligt, alligevel er dette ladet uberørt i årevis. Kan Herrens gunst forventes under sådanne omstændigheder?…