Lad os falde i Guds hænder
Da David var blevet tilbudt at vælge straffen for sin synd, sagde han, »Lad os falde i Herrens hånd, thi hans barmhjertighed er stor; i menneskehånd vil jeg ikke falde.« Han mærkede at Gud kendte sjælens kamp og pine. Når én er i stand til at gribe et glimt af Guds karakter, ser han ikke i ham den hjerteløse hævngerrige ånd vist igennem menneskelige repræsentanter; han ser at sorg og prøvelse er Guds bestemte midler til opdragelse af hans børn, og lære dem hans vej, så de må tage vare på hans nåde. »Frygter nogen af jer Herren, han lytte til hans tjener, enhver, som vandrer i mørke og uden lys; han stole på Herrens navn, søge støtte hos sin Gud!« Som de stakkels frafaldne er ledt til floden af Guds kærlighed, udbryder han, Når han har prøvet mig, skal jeg komme frem som renset guld. Den lidende sjæl er gjort udholdende, tillidsfuld og sejrene i Gud under uheldige omstændigheder.