»Og Herren sagde: Eftersom dette folk kun holder sig nær med sin mund og ærer mig med sine læber, mens hjertet er fjernt fra mig, og fordi dets frygt for mig blev tillærte menneskebud, se, derfor handler jeg fremdeles sært og sælsomt med dette folk; dets vismænds visdom forgår, de kloges klogskab glipper. Ve dem, der dølger deres råd i det dybe for Herren, hvis gerninger sker i mørke, som siger: »Hvem ser os, og hvem lægger mærke til os?«