»Hvem vil han belære, hvem tyder hans synder - mon afvante børn, nys tagne fra brystet? Kun hakke og rakke, rakke og hakke, lidt i vejen her og lidt i vejen der!« Ja, med lallende læber, med fremmed mål vil han tale til dette folk, han, som dog sagde til dem: »Her er der hvile, lad den trætte hvile, her er der ro!« - men de ville ej høre. Så bliver for dem da Herrens ord: »Hakke og rakke, rakke og hakke, lidt i vejen her og lidt i vejen der!« så de går hen og styrter bagover, sønderslås, fanges og hildes. Hør derfor Herrens ord, I spotske mænd, I nidvisens mestre blandt dette Jerusalems folk! Fordi I siger: »Vi slutted en pagt med døden, Dødsriget gjorde vi en aftale med; når den susende svøbe går frem, da nr dens vej ej os, thi løgn har vi gjort til vort ly, vi har gemt os i svig;« derfor, så siger den Herre Herren: Se, jeg lægger i Zion en prøvet sten, en urokkelig, kostelig hjørnesten; tror man, haster man ikke. Og jeg gør ret til målesnor, retfærd til blylod; hagl skal slå løgnelyset ned, vand skylle gemmestedet bort.«