Da morgenstjernerne istemte i sang og alle Guds sønner råbte af glæde, blev sabbaten givet til verden, så mennesket altid kunne erindre at Gud skabte verden på seks dage. Han hvilede på den syvende, dag velsignede den som hans hviledag og gav den til de væsener han havde skabt, så de kunne mindes ham som den sande levende Gud.