Når der er dem blandt Guds folk som har forladt den ydmyge lydighedssti, dem som har ophøjet selvet, dem som går sammen med Satan i at anklage og fordømme mennesker udpeget af Gud til at tjene frelse, skal vi så tie af frygt for at såre deres følelser? Når der er folk i menigheden som elsker rigdomme mere end retfærdighed, og som står parat til at udnytte deres medmennesker ved at behandle dem uretfærdigt, skal vi så ikke protestere? Og når mennesker i ledelsespositioner og lærere arbejder under spiritistiske idéer og sofisterier, skal vi så forblive tavse, af frygt for at skade deres indflydelse, skønt deres sjæle er fortryllede? Satan vil udnytte alle muligheder han kan få for at få sjæle til at blive omtågede og forvirrede om menighedens arbejde, om Guds ord og om de advarselsord som Han ønsker at give gennem Hans Ånds vidnesbyrd, for at bevogte den lille hjord fra fjendens spidsfindigheder.