Vidnesbyrd til menigheden med breve til læger og prædikanters belæring til syvendedags adventister kapitel 10. 56.     Fra side 56 i den engelske udgave.tilbage

Vor tros fundament

Mange af vore medlemmer forstår ikke hvor solidt grundlaget for vor tro blev lagt. Min mand og brødrene Bates, Pierce, Edson og andre som var vågne, hæderlige og trofaste, var blandt dem, som efter skuffelsen i 1844, søgte efter sandheden som man graver efter skjulte skatte. Jeg var sammen med dem, og vi studerede og bad inderligt. Vi holdt ofte ud til langt ud på natten, og somme tider hele natten igennem. Vi bad om lys og studerede Guds ord. Disse personer kom stadig sammen og studerede Bibelen for at forsøge at finde ud af hvad Guds ord siger, og for at være beredt til at forkynde med kraft. Når de kom til det punkt i deres studium hvor de måtte sige: "Vi kommer ikke længere," kom Herrens Ånd over mig. Jeg fik et syn og en tydelig forklaring på de skriftsteder vi havde studeret, samt undervisning om en bedre fremgangsmåde og en effektiv forkyndelse. På den måde fik vi et lys som hjalp os til at forstå Bibelens ord om Kristus, hans liv og opgave og hans præstegerning. En kæde af sandheder som strakte sig fra den tid indtil vi når frem til Guds by, blev klarlagt for mig, og jeg gav den undervisning videre til andre som Herren havde givet mig.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.