Vidnesbyrd til menigheden med hensyn til enighedens ånd kapitel 2. 12.     Fra side 12 i den engelske udgave.tilbage

Guds hensigt med vore forlagshuse

Alle arbejderne bør indprentes den kendsgerning, at de ikke blot skal uddannes forretningsmæssigt, men også kvalificeres til at bære åndelige ansvar. Indprent enhver arbejder vigtigheden af at have en personlig forbindelse med Kristus og en personlig erfaring i Hans magt til at frelse. Lad arbejderne blive uddannet, ligesom de unge blev det i profetskolerne. Lad deres sind blive formet af Gud gennem Hans udvalgte redskaber. Alle bør modtage bibelundervisning og rodfæstes og grundfæstes i sandhedens principper, så de kan gøre Guds vilje og øve ret og retfærdighed. Enhver anstrengelse bør gøres for at vække og opmuntre missionsånden. Lad arbejderne forstå det store privilegium, der tilbydes dem i frelsens afsluttende værk, at Gud vil bruge dem som sin hjælpende hånd. Lad enhver lære at virke for andre i et praktisk arbejde for sjæle netop der, hvor han er. Lad alle lære at se hen til Guds ord efter vejledning i al slags missionsarbejde. Når Herrens ord da kommer til dem vil det forsyne deres sind med forslag til at arbejde i marken på en sådan måde, at det vil bringe Gud det bedste udbytte fra alle dele af vingården.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.